Anbefalinger

Cashmere heaven - artikel fra chrichri.dk

af Christiane S-M O'Connor 

club5.jpg
 

Min garderobe er bygget op omkring basisvarer. Jeg er ikke den store accessories-nørd, jeg ville beskrive min stil som simpel og praktisk med fokus på detaljen. Jeg kan lide rene linjer, men det betyder ikke, at jeg slækker på min femininitet. Den kommer til udtryk enten via accessories, makeup eller materialer. Farverne er alt fra mørke toner, skarp hvid, pasteller, puddernuancer til stærke farver. Cowboybukser, ensfarvede nederdele, hvide undertrøjer og cashmere fylder mit skab. Dette er mine basisvarer. Jeg bygger på derfra. Cashmere er en luksusvare, der er dyr (og dejlig! Eller nu er jeans jo nærmest blevet ligeså dyre og kan let koste over 1500 kr. - say what!!!!).

De fleste af mine cashmere-cardigans er fra Club Collection, et showroom som ligger i Nordhavn i København. De sælger cashmere i den lækreste kvalitet. Den klassiske cardigan til 650 kr., og du får 2 for 1000 kr. (altså 500 stykket). Jeg vil næsten vove at påstå, at det er det sted, man kan finde den billigste og bedste kvalitet af cashmere i Danmark, men skyd mig ikke, hvis det er forkert. Kvaliteten er i top, og servicen er fantastisk.

Men hvordan kan de overhovedet sælge cashmere så billigt? Hvor er det, skoen trykker? Jeg besøgte firmaet for at høre deres historie.

club.jpg
club2.jpg

Firmaet er ejet af to brødre, Claus og Ralf Kaae, og er grundlagt af deres far, som startede med at producere boligtekstiler til større firmaer. Brødrene har stået i spidsen for firmaet siden 1980 og har, siden de var børn, rejst rundt i verden og besøgt fabrikker. De har oparbejdet unik ekspertise og know-how inden for branchen og arbejder kun med de bedste leverandører. I dag producerer de cashmere, pels, skind og tekstil for etablerede brands og store modehuse. For 10 år siden udvidede de med en webshop og et åbent showroom for alle, da de kunne mærke en stigende efterspørgsel for lækre kvalitetsvarer til fornuftige priser. Med Luxury For Less konceptet kan du få cashmere og andre luksusprodukter direkte fra Club Collections egen produktion, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Du køber altså direkte fra fabrikken så at sige – direkte fra lageret, intet mellemled.

Og siden er det gået stærkt – i dag har de Danmarks største udvalg i cashmere, og showroomet er indrettet som en vaskeægte butik, der kunne ligge i et stormagasin. Der er salgsassistenter til at vejlede, der er en lille lounge, hvor du kan få en kaffe, ja sågar flødeboller og sødt til ganen, bliver man tilbudt. Mange tror, at der er tale om en rodebutik – et lagersalg, men det kan jeg hermed skyde til jorden. Tøjet bliver pakket ind i silkepapir, og servicen er virkelig i top. De har også en designer, som hver sæson leverer nye styles, farver og trends, så der er hele tiden nye varer at finde. Der er ikke langt fra idé til produktion, for Club Collection er produktionen.

club3.jpg
club4.jpg

De har et stort lager og alt, hvad der er i showroomet er også at finde på deres webshop. På webshoppen finder du også en forbrugervenlig cashmere-guide, hvis du vil vide mere. De klassiske cashmere cardigans er altid at finde i mere end 20 farver, og de laver alt fra tæpper til huer og sokker i den rene bløde cashmere. Udover cashmere kan du også få skønne rulamspelse, cool skindjakker og nederdele.

På mange måder kan man sige at forbrugeren selv skabte denne efterspørgsel efter cashmere til en overkommelig pris (ved godt at det ikke er billigt billigt, men i forhold til, at vi snakker 100% cashmere, ER det faktisk virkelig billigt). En cardigan er for mig et must i mit klædeskab, jeg bruger dem sommer og vinter. Perfekt til ferier, hvor det bliver lidt køligt om aftenen, perfekt til kjoler hvor armene er bare og perfekt til søndagshygge og arbejdstøjet. Jeg bruger dem både nede i nederdelen, uden på nederdelen, til bukser og shorts. Cashmere is my kind of basic. Club Collection - Luxury for less – jo tak!!!

Besøg Club Collections skønne webshop lige her

xxx CSM

Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de seneste nyheder og tilbud fra Club Collection.
Rabatkode: